Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Familier

En familie er for os f.eks.:

  • Far, mor og børn
  • Eneforælder og børn
  • Bedsteforældre og børnebørn
  • Kvalitetstid flere generationer – f.eks. farfar/far/søn
  • Hele ”familieklanen” på familieudflugt

Ofte udtrykker familier at de elsker kvalitetstid sammen hos os fordi et Fyelmose besøg er en aktivitetsform som de alle kan dele med hinanden, uanset alder og øvrige interesser.

Populære Fyelmose-oplevelser for familier

  • Impulsiv formiddags- eller eftermiddagstur der ikke behøver den store planlægning.
  • Aktiv tumleplads til hele familien både ved børnesø, familiesø og natursø, picnicområder og legeplads.
  • Gratis lån af fiskestang og gratis hjælpetræner til forældre/bedsteforældre/eneforælder som ønsker at tage børn med på fisketur, men ikke selv kan fiske.
  • Fødselsdagsforkælelse – leg, fiskeri og spisning ved vores grill/picnicområder.
  • Fang din egen aftensmad. Fang fisk hos os og tag hjem og tilbered den sammen. Aftensmaden bliver pludselig en helt anden middagsoplevelse.
  • Ø-oplevelsen ved at drage på opdagelse sammen ude på en af vores fiskbare øer.
  • Familie- og børnevenlige faciliteter, toilet og skifteplads. Mangler man en barnestol så har vi også det.
  • Den årlige familieskovtur. Fyelmose er perfekt til den årlige familieudflugt. Vi sørger gerne for gratis lånestænger, gratis hjælpetræner og et samlet picnicområde udendørs- eller indendørs med grillfaciliteter. Vi kan også sørge for kaffe, morgenmad, frokost m.m.
bubblemedia