Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Med Åmanden på job

Mit navn er Svend Erik Valbjørn. Jeg er Fyelmose Åmanden, 66 år gammel og gift med Havheksen. Mine kontaktdata er: Mobil 4054 4533 / contact@fyelmose.dk.

Jeg er en af Danmarks få sø-ejere som personligt selv har udgravet og etableret egen put & take sø. Det gjorde jeg i 1990 i Grønbæk ved Silkeborg på egen landbrugsjord hvor jeg samtidig havde kvægbrug. Jeg drev Grønbæk Put & Take i mere end 25 år, de sidste par år sammen med Lene, indtil vi i starten af 2016 solgte min fædrene gård og flyttede til Fyelmose hvor vi genåbnede fiskeparken den 1. maj 2018.

Jeg har arbejdet som åmand siden 1998. De fleste ved ikke hvad en åmand er, men han passer åer, søer og vandløb og sikrer sunde forhold for vand, planter, fisk, fugle og smådyr i og omkring vandområder.

Det var for mig en drøm der gik i opfyldelse da jeg flyttede hjemmefra som 63-årig og blev min helt egen Fyelmose Åmand. Fyelmose er for mig den smukkeste naturperle i verden og jeg passer på den med al min viden og erfaring og mere til.

Jeg vil betegne mig selv som åmand, landmand, multi-håndværker og opfinder, hvilket muliggør at jeg, sammen med Troldmanden, efterhånden har fået sat skik på Fyelmoses fysiske rammer.

I møder mig i dagligdagen, året rundt på matriklen – enten ude på vandet hvor jeg fra tømmerflåde, med egne udviklede åmandsredskaber varetager vandvedligehold, skærer grøde og fjerner åkander eller på land hvor jordarealer og bygninger også skal passes og vedligeholdes. Jeg elsker at opholde mig udendørs og er ikke den der sidder indendørs i sofaen, så hellere gå og nørde på mit arbejds- og smedeværksted.

Det er også mig der afhenter vores fisk hos vores dambrugspartnere og sørger for at de bliver nænsomt udsat i vores søer. Jeg er afsted flere gange hver uge, året rundt og som oftest meget tidligt om morgenen.

Selvom jeg har haft fiskesøer i snart 30 år, så er det først her ved Fyelmose at jeg har fanget min første fisk, endda på Grejmandens fiskestang inden han blev ansat hos os. Min første fisk er blevet til mange flere og i dag bruger jeg med glæde en stor del af min tid på at hjælpe alle vores gæster med at fange en fisk.

Jeg nyder når jeg ved børnesøen kan dele ud af min ”trylledej” (læs: powerbait) og hjælpe børn og unge til at fange deres første fisk og jeg nyder at afholde børnefødselsdage og fiskekurser for bl.a. skoleklasser, institutioner og virksomheder. Jeg har ikke tal på de utallige bombarda-opsætninger jeg har lavet for vores gæster og jeg har ikke tal på alle de lånefiskestænger som jeg har rigget til.

Jeg er stolt af vores flotte ørreder og træder altid gerne til og hjælper når landede fisk skal renses og fileteres. Det gør mig glad at vide at vi som TEAM FYELMOSE sender vores gæster hjem med en unik kvalitetsfødevare og en oplevelse rigere ……

underskrifter/aamanden.png

Bedste hilsner,
Åmanden

bubblemedia