Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Vores hjertesager

Udover at tilbyde vores gæster et skønt sted at fiske og opholde sig, så ønsker vi at gøre en positiv forskel på en række områder som betyder noget helt specielt for os.

Vi håber at vores indsats og hjertesager også gir mening for andre og kan skabe glæde og værdi for naturen, menneskene og dyrene omkring os.

content/maerkesager-hjerte.jpg
  • Bemandet natur- og fiskepark

    De fleste danske fiskesøer i Danmark er ubemandede søområder hvor du som gæst er overladt til dig selv. Hos os kan du få hjælp året rundt da vi er en bemandet naturfiskepark og har helårsåbent 365 dage om året, både hvad angår ørredfiskeri og salg fra vores sø-grejshop.

  • Værtsskab & gæstfrihed

    Gæstfrihed er en del af vores Fyelmose DNA. Vi møder altid, når det er muligt, vores gæster ved ankomst og byder velkommen hos os. Det gør vi bl.a. for at sikre at du har alt hvad du behøver for at kunne nyde dit ophold hos os. Ligeledes er det vigtigt for os at få lov til at sige tak for i dag når du afslutter dit besøg.

  • Fyelmose lystfiskeri for alle – erfarne og nybegyndere

    Vi fokuserer på fiskeri for alle. Fyelmose Naturfiskepark er både for den professionelle sports- og lystfisker og for ”nyfiskeren. Med vores 3 søer, vores fiskbare øer, varierende vanddybder op til 14meter, vadeområder og 2km søbred har vi alt det der skal til for at skabe oplevelsesrum og fiskefaciliteter for alle, uanset alder og erfaring. Vi har udfordringer til å, fjord og kystfiskeren og plads til fluefiskeren.

  • Handicap fiskeri

    Vi arbejder målrettet på at kunne tilbyde et Fyelmose for handicappede med fokus på kørestolsbrugere. Vi kan allerede i dag tilbyde kørestolsbrugere adgang til sø-grejshop, toilet, information, renserum, diverse grillterrasser og overdækket sø-terasse. Vi kan også tilbyde fiskepladser til kørestolsbrugere på ca. 50% af anlægget. Vores mål er at få handicapvenlig køresti hele vejen rundt om vores 2km. søbred.

  • Fiskeskole – træningscenter for lystfiskeri

    Grejmandens Fiskeskole er allerede etableret og der sættes stort fokus på at udvikle dens aktiviteter markant i 2019. Vi oplever en stor efterspørgsel blandt vores gæster efter workshops, kurser og uddannelsesforløb indenfor lystfiskeri.

  • Gratis lånestænger

    Vi har udlån af gratis fiskestang og fangstnet til alle der køber et Fyelmose fiskekort. Vi ønsker at gøre det muligt at besøge os og fange fisk uden forinden at behøve at købe eller leje udstyr og grej. Vi har gratis lånestænger til grupper op til 40 personer og gør det nemt at afholde firmaturen, klasseturen eller familieskovturen hos os, da vi sørger for al grejet.

  • Gratis hjælpetræner

    Vi hjælper hver dag året rundt vores gæster med fiskeriet. Alle kan lære at fange en fisk. bare de hjælpes lidt i gang. Vi står også til rådighed med assistance når det gælder aflivning, rensning og filetering af fisk.

  • Hygge ved søbredden

    Vi gør alt vi kan for at der altid hersker en hyggelig og kammeratlig stemning omkring vores søbredder. Lystfiskeri er en sport og en hobby og for både børn og voksne, erfarne og nybegyndere.

    Vi ønsker både at have plads til den målrettede sportsfisker med totalfokus på selve fiskeriet og til ”hyggefiskeren”. Vi ønsker at alle der besøger Fyelmose for at fiske, skal føle sig trygge og godt tilpas hos os.

  • Socialt samvær

    Ved Fyelmose støtter vi aktivt Folkebevægelsen mod Ensomhed. Bryd rutinen, ensomheden, din normale hverdag alene og kom som du er. Udover lystfiskeriet, er socialt samvær hos os af stor vigtighed. Fyelmose har fokus på at du skal kunne komme hos os, opleve en åben og imødekommende stemning og et fællesskab som du nemt og ubesværet kan blive en del af.

    Hos os behøver du ikke at være alene. Vi er det perfekte sted at møde andre mennesker, både ved søbredden og rundt på matriklen, i opholdsrum, ved grillpladser m.m. og vi er det perfekte sted, året rundt, at opbygge relationer og netværk.

  • Mentalhygiejne & fordybelse

    Stilheden – freden - roen – fordybelsen og tiden til refleksion finder du hos os, også selvom der er andre gæster end dig ved søbredden. Fyelmose er stedet hvor du altid kan finde en idyllisk plet, gemme dig for omverdenen, få ro i sindet og lade batterierne op.

    Vi har gjort det til en hjertesag at samarbejde med bl.a. praktiserende læger, arbejdsgivere, jobcentre, sociale væresteder o.lign. om at tilbyde socialt udsatte, syge samt krise- og stressramte mennesker et ”Fyelmose Frirum”.

  • Sikkerhed ved vandet

    Vi vil skabe glæde og styrke trygheden der, hvor mennesker og vand mødes.

    Vi ønsker at skabe respekt for vand og tryghed ved vores søbredder. Derfor møder du på din vej rundt om vores sø-anlæg 10 redningskranse og flere steder på matriklen finder du dybdekort over vores fiskesøer. Hvis du som forælder er utryg ved at lade dit barn færdes ved vandet, låner vi dig gerne en redningsvest.

    I vinteren 2018 får vi installeret en hjertestarter hos os. Samtidig gennemgår vi alle et førstehjælpskursus så vi bliver i stand til at passe bedst muligt på dig.

  • Sundt fiskevand

    Åmanden er pavestolt over HANS DOMÆNE og værner om vores sunde, krystalklare og rene fiskevand. Vores fantastiske vandkvalitet er en af vores meget højt prioriterede hjertesager og vi gør alt vi kan, året rundt, for at opretholde et ekstremt højt niveau når det gælder vandkvalitet og vandvedligehold.

  • Sunde fisk – kvalitetsfødevare

    Havheksen er pavestolt over HENDES DOMÆNE og værner om vores sunde og lækre fisk. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten på vores ørreder og køber kun de bedste vi kan få adgang til. En sund Fyelmose kvalitetsørred gir en vild fight når den fanges og smager efterfølgende fantastisk når den lander på middagsbordet.

    Vores ørreder er en af vores meget højt prioriterede hjertesager. Havheksen vil fremadrettet bruge en del ressourcer på at informere og fortælle om vores dambrugspartnere og om vores dambrugsfisk som kvalitetsmæssigt er i verdensklasse.

  • Madoplevelse – spis mere fisk med glæde

    Havheksens Madskole er allerede etableret og der sættes stort fokus på at udvikle dens aktiviteter markant i 2019. Vi oplever en stor efterspørgsel blandt vores gæster efter viden og inspiration om madlavning med fisk.

  • FISK – NAK – RØG – ÆD

    Vi mærker er øget interesse for ”at være sin egen jæger og fange sin helt egen middagsmad” og derfor afholder vi en del heldagsarrangementer med fokus på totaloplevelsen, 1/at starte med at fange sin fisk. 2/ at mestre at slagte og filetere den. 3/ at kunne kold- og varmrøge den og sidst men ikke mindst spise den under sociale hyggelige former.

  • Økologiske ørreder

    Vi har Danmarks første økologiske børnesø med lækre økologiske regnbueørreder. Vores mål er, over tid, også at kunne tilbyde økologiske ørreder i vores familiesø og natursø, men der er på nuværende tidspunkt desværre ikke nok økologiske landbaserede dambrug til at det er muligt.

  • Fødevarehygiejne - nedkøling af fangst

    Kiloprisen på vores ørreder er højere end engelsk bøf og vi ønsker naturligvis at vores gæster får en lækker fødevare med hjem til middagsbordet. Vi har derfor investeret i en isterningemaskine og insisterer på at alles fangst lægges på is straks efter landing og aflivning.

  • Sund natur - bæredygtighed

    Vi praktiserer bæredygtighed overalt på matriklen hvor det er muligt og fokuserer konstant på en sund balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores naturperle.

bubblemedia