Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Familiefest

Søger du noget andet end det traditionelle danske ”suppe, steg og is” koncept, så er vi måske løsningen på din næste familiefest. Flyt festen ud til os i naturlige rammer og tilbyd dine inviterede gæster en uforglemmelig fællesoplevelse udover mad og drikke.

Vi afholder mange runde fødselsdage hos os alle uden undtagelse med stor succes. Derudover har de unge kastet deres øjne på os i.f.m. deres konfirmation/non-firmation. Som en konfirmand udtalte da han skulle overtale sine forældre til at holde hans konfirmation hos os – ”citat start” Jeg keder mig ved at sidde stille ved bordet på en kro så længe, det er kun for voksne. Jeg vil hellere noget aktivt. Hvorfor kan vi ikke have pænt tøj på i kirke og så skifte ved søen – citat slut”.

Vi kan faktisk godt servere ”suppe, steg og is” i vores festtelt og der kan godt afholdes taler og synges mens I spiser, så det ene behøver ikke udelukke det andet. Faktum er at en konfirmand hverken er voksen eller barn. Hos os kan han/hun både få den traditionelle middag og en på opleveren, alt sammen sammen med sine gæster. Det er en fest der vil blive husket. PS: Maden behøver ikke være ”suppe, steg og is”

Vi syntes selv at vi har meget at tilbyde dine gæster, uanset om de vil prøve at fiske eller ej. Vores natur er skøn og indbyder til naturoplevelser og gå-tur rundt på vores 2km. stisystem. Vi har legeplads og både indendørs- og udendørs sø-terrasser. Vi er kørestolsvenlige og gangbesværede kan også færdes hos os.

M.h.t. forplejning kan du selv medbringe alting. Vi kan også sørge for delvis forplejning eller fuld forplejning. Det taler vi gerne med dig om.

M.h.t. fiskeriet så står vi for fiskestænger, fiskegrej og madding, introduktion og trænerassistance under hele jeres ophold. Jeres gæster vil elske det og mange vil drage hjem fra fest med frisk fisk i bagagerummet.

Det er en god idé at booke en familiefest i god tid. Du velkommen til at kontakte Havheksen og tage en snak om dine ønsker og behov. Kontaktdata: Mobil +45 6066 2928 / e-mail. lene@fyelmose.dk

Print i A4-format her...

bubblemedia