Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Natursøen

Natursøen er søen på venstre side af Åmandens Langbro når man står oppe på den åbne sø-terrasse ved sø- grejshoppen og kigger ud på broen.

Alle må fiske ved natursøen, uanset hvilken type fiskekort man køber. I natursøen (af mange kaldet Fyelmoses storfangersø) udsætter vi, året rundt, regnbueørreder fra 1-10kg. og specialørreder d.v.s. guld/kilde/bæk/tigerørreder samt brødding og rødding, fra 1-6g. Derudover udsætter vi fra tid til anden Fyelmose BASSER som er regnbueørreder på minimum 10kg.

Natursøen har flere varierende vanddybder og er 14m hvor den er dybest. Vi henviser til at du nærstuderer både vores dybdekort og vores ”waderskort”.

Vi henviser endvidere til vores virtuelle rundtur. Turen guider dig rundt overalt og beskriver bl.a. nogle af vores mange spændende fiskepladser.

Natursøen har ALT hvad ethvert lystfiskerhjerte kan begære. En lækker ”dele brink” med børnesøen så voksne og børn kan hygge sammen og fiske i hver deres sø. Åbne arealer til fluefiskere endda med mulighed for ”wadersfiskeri” og fiskbare ”hyggeøer” hvor man føler sig hensat til Venedig p.g.a. kanaler og små indsøer.

Nogle syntes at natursøen er svær, det er vi uenige i. Hvis man lærer søen rigtig at kende, så behøver det ikke være ofte man drager hjem uden fangst. Natursøen er unik og et paradis for lystfiskere, året rundt.

Andre henvisninger

bubblemedia