Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Vores 3 fiskesøer

Fyelmose DNA

At fiske ved Fyelmose er for rigtig mange mennesker blevet en LIVSSTIL. Også selvom ikke alle er super entusiastiske sports- og lystfiskere. Fyelmose er gavmild og gi'r mange mennesker så meget mere end fisk bl.a.:

  • Forskellige unikke naturoplevelser, døgnet rundt, året rundt.
  • Fred og ro i sjælen – et unikt pusterum fra hverdagen og omverdenen. ➢ Unikt rum for alene tid.
  • Unikt rum for samvær med andre.

Fyelmose har sin helt egen SJÆL – Fyelmose har sin helt egen DNA og begge dele har det med at snige sig ind i alle som besøger os.

Mange udtrykker at vi har udviklet et fantastisk Fyelmose og det har vi også, men vi kan bestemt ikke tage æren af at vi får en central plads i de flestes hjerter. Det skyldes udelukkende vores AUTENTISKE Naturperle.

Ikke en typisk Put & Take sø

Fyelmose er nok ikke Danmarks nemmeste fiskesø, men måske den mest spændende, alsidige og udfordrende.

De fleste mennesker forbinder en Put & Take sø med et sted hvor der udsættes dambrugsfisk og hvorfra de fanges igen. Mange Put & Take søer er mindre søer og ofte nedlagte dambrug hvor bassiner er omlagt til fiskesøer. Sådan er Fyelmose slet ikke og derfor kalder vi faktisk slet ikke os selv for en Put & Take sø, ej heller selvom vi udsætter ørreder fra danske dambrug.

Vi syntes selv at Fyelmose er en natursø, selvom vi er en tidligere grusgrav og ikke en naturlig sø. Sø-anlægget blev udgravet for 30 år siden og er i den grad faldet så meget ind i den omkringliggende natur, at den er blevet naturlig!

Vores sø-anlæg er stort, har varierende vanddybder, varierende natur og byder endda på fiskbare øer. Hos os er der plads til alle former for fiskeri fra fluefiskeri til spin, bombarda, tremarella, UL og ”prop-hygge”.

Mere end 30% af vores gæster er å, fjord og kystfiskere. De er en kategori af lystfiskere der normalt ikke fisker ved Put & Take søer. De besøger alligevel Fyelmose, fordi de oplever os som et naturligt fiskevand, også selvom fangsten er dambrugsopdrættede ørreder. Det er en kompliment både til Fyelmose og til vores ørreder af meget høj kvalitet!

Tips og Tricks til Fyelmose fiskeri

Der er ikke én opskrift på hvordan man knækker koden til fiskeriet ved Fyelmose og gudskelov for det. Vi kan styre meget og have kontrol med meget, men naturen styrer sig selv og det gælder i øvrigt også vores fisk.

Alligevel kan vi godt dele ud af lidt tips og tricks:

To gyldne Fyelmose regler

  1. Betragt ikke Fyelmose som en typisk Put & Take sø – vores fiskeareal er så stort og vores vandforhold er så unikke at vi f.eks. ikke har dovne fisk i sommervarmen og ikke ret ofte fryser til om vinteren. Læs mere om vores vandforhold her.

  2. Du kan sagtens fange fisk hos os på dit første besøg og uden at kende Fyelmose. Men at knække Fyelmose koden mener vi du bedst gør ved at lære Fyelmose at kende – morgen, aften, forår, sommer, efterår og vinter. Har du lyst til at investere i Fyelmose, så er søerne gavmilde og vil ofte give dig fangst med hjem.

Andre gode råd

  • Fiskene hos os flytter sig – forvent ikke at de står hvor du så dem sidst du var på besøg, det gør de højest sandsynligt ikke.
  • Passivt fiskeri er altid hyggeligt, specielt hvis du samtidig sidder og nyder en god kop kaffe, det er bare ikke altid at fiskene står der hvor du syntes det er hyggeligt at sidde.
  • Gå en tur omkring anlægget – aktivt fiskeri gir både motion og overblik - bliv god til spotfiskeri – det bør ikke være svært at se fiskene igennem vores klare vand.
  • Om sommeren søger vores fisk ofte mod bunden, da vores kolde kildevandstilførsel fra undergrunden lokker dem til når solen bager fra oven.
  • Man kan fange på næsten alle typer agn hos os (husk at eneste tilladte levende agn er regnorm). Et godt tips er hvis fiskene ikke vil bide på en type agn at prøve en anden – og fisker man f.eks. med powerbait, flue eller spinner, blink m.m. skift farve hvis fiskene ikke gider den du bruger nu.
  • Det kan betale sig at nærstudere vores dybdekort og vores ”waderskort”. Få evt også inspiration fra vores virtuelle ”Panowalk”.
bubblemedia