Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Dyrevelfærd og hygiejne

Fyelmose ørreder

Vi er pavestolte af vores ørreder!

Fyelmose ørreder er dyre kvalitetsfisk og kommer fra nogle af Danmarks bedste dambrug – vi er kræsne når vi køber fisk og ønsker kun de bedste fisk til vores gæster. Vi betragter vores udsætningsørreder som levende ørreder der skal fanges af lystfiskere, men vi betragter dem samtidig som en kvalitetsfødevare der skal udgøre et kvalitetsmåltid, når de er fanget, slået ihjel, slagtet, tilberedt og bliver serveret på middagsbordet.

Fyelmose og dyrevelfærd

For os er en fisk ikke bare en fisk. Vi anser det for vigtigt at vores ørreder har det godt og behandlers godt fra de er æg til de aflives efter at være blevet fanget af lystfiskere.

Vi stiller krav til vores dambrugsleverandører om at prioritere dyrevelfærd hos dem og vi stiller krav til os selv og vores gæster om det samme her ved Fyelmose.

Vi tillader ikke genudsætning af ørreder. Vores fisk skal ende på middagsbordet og vi ønsker at de skal bibevare deres høje kvalitet indtil de når så langt. Det menen vi ikke er muligt hvis de kan genudsættes og fanges flere gange.

Fyelmose og hygiejne

Fisk er en let fordærvelig fødevare. I samme sekund den fanges og aflives starter nedbrydningsprocessen i fisken og kvaliteten forringes hurtigt.

Aflivet fisk bør aldrig lægges direkte på jorden da jordbakterier trænger ind igennem skindet og ind i fisken. Vi anbefaler at den enten lægges i rent og friskt græs eller på et klæde eller en pose.

Vi frabeder os af nyfanges fisk lægges på vores bord/bænkesæt. Det er ikke tilladt.

Det er vigtigt at få den aflivede ørred lagt på køl så snart den er aflivet og vi har derfor en ismaskine hos os og opfordrer alle gæster om at benytte den.

Vi uddeler gratis plastsække og forventer til gengæld at man går op i informationsbygningen når man har fanget fisk og henter is.

bubblemedia