Her opdaterer vi vinteren igennem dagligt kl. 7-7.30 om søernes is-situation: Pt. isfrit overalt.

Børnesøen

Børnesøen er vores mindste sø beliggende med legepladsen på den ene side og natursøen på den anden side.

Børnesøen deler faktisk søbred med natursøen, hvilket gør det let for familier at være sammen selvom der fiskes i forskellige søer.

Børn og unge til og med 15 år må alle, uanset hvilken type fiskekort I køber, hver fange max. 2 fisk i børnesøen. Som Voksen må du ikke fiske i børnesøen, men du må naturligvis godt hjælpe børn med deres fiskeri.

Som noget nyt ved Fyelmose, valgte vi i sommeren 2017 at omlægge vores børnesø til en sø med økologiske ørreder. Vi kan derfor godt tillade os at sige at vi har Danmarks eneste økologiske børnesø.

Beslutningen blev taget da vi i forvejen fokuserer på bæredygtighed og økologi ved Fyelmose og derfor syntes det gavde mening også at kunne tilbyde økologiske fødevarer. Økologiske ørreder er fantastiske og vi henviser til at du nærstuderer beskrivelsen af vores økologiske fisk.

I børnesøen udsætter vi regnbueørreder fra 500gr.- 1kg. Søen er 2m hvor den er dybest.

Vi henviser til vores virtuelle rundtur. Turen guider dig rundt overalt og beskriver bl.a. nogle af vores mange spændende fiskepladser, også ved børnesøen.

Børnesøen har ALT hvad en ung nyfiskers hjerte kan begære, vi elsker vores børnesø. Vi elsker også lyden af glæde, latter og leg omkring dens søbred og vi elsker hver eneste gang et barn lander sin allerførste fisk.

Andre henvisninger

Fluefiskeri ved børnesøen er ikke tilladt.

bubblemedia