Ejendom med naturgrund er til salg

Ejendom med naturgrund er til salg.

Ejendommen Fyelmose, som ligger på en stor naturgrund med egen sø, er til salg.  Naturgrunden er på ca. 20 tdl. hvoraf ca. halvdelen er vand.

Der er en naturlig stilhed ved søen, og området er ikke lys-forurenet, hvorfor det er muligt at se det smukke syn af mælkevejen på stjerneklare nætter.

Søen ligger naturligt i landskabet, og et kildevæld sikrer en vedvarende iltning og vandudskiftning med overløb direkte til Gudenåen. Dette sikrer en meget høj vandkvalitet og et sundt vandmiljø.

Der har aldrig været foretaget kunstig regulering af vandmiljøet, og vanddybden er flere steder op til  14 meter, hvilket sikre optimale forhold for fiskene selv ved en varm sommer.

Der er et naturligt dyreliv i og omkring søen ,hvor der er set fiskeørn, hejre og forskellige andefugle. Yderlig kan der ses ræv og grævling.

Grunden grænser op til Gudenåen, som slynger sig uberørt gennem landskabet, med sving og dybe huller. Der er ca. 200 meter åbrink tilhørende grunden, hvor der er gode fiskemuligheder med blandt andet flue. Det er muligt at se både bækørred og stalling samt selvfølgelig gedde, ål, knude, aborre og skalle i åen.

Gudenåen
« 2 af 7 »

Hele grunden er kortlagt af Horsens Kommune og er dokumenteret forureningsfri.

Det er nu, denne skønne, uspolerede naturgrund med put and take er til salg.